Vi må først se på nogle fakta. I 1931 blev Arbejdstilsynets læger bekymrede for, om den støvende knusning af grønlandsk kryolitmalm, foretaget på Østerbro i København, kunne medføre silikose (stenlunger) hos danske arbejdere, grundet et vist indhold af kvarts i kryolitten. 30 ud af 78 arbejdere var blevet ’kryostive’ (ubevægelige). Røntgenbilleder af lungerne var mærkelige. En ny sygdom, skeletal fluorose, blev således opdaget og beskrevet. Først i en artikel af Gudjonsson og Møller i 1932 og senere grundigere af Roholm i hans disputats fra 1937.
Kryolit er et kemisk salt, Na3AlF6, der indeholder ret mange fluorid-ioner. Det kan opløses lidt i vand og påvirke mennesker og andre organismer: Fluorid optages bl.a. i tænder og knogler og kan ødelægge vævet. Hos de danske kryolit-arbejdere var skelettet langsomt blevet nedbrudt med invalidering til følge. Invalidepension, pleje og erstatning blev nødvendigt og kostede samfundet penge. I visse lande med naturligt højt fluorid-indhold i drikkevandet har man nu opdaget tilsvarende sygdomme og renser gerne vandet. Og tandlæger og tandpastafirmaer kender til sagen, og der bruges små mængder natriumfluorid til at beskytte tandemalje.
